Små søde hverdagsglimt fra Aimier Beite

Vi har nu tilbragt mange timer med de søde børn i Aimier Beite, og det hænder, at de til tider får impulsive idéer som alle andre børn - heldigvis. Selvom vi har en vis sprogbarriere når det kommer til at kommunikere med de små, så oplever vi, at det bare handler om at pludre lidt med, når de nu så gerne vil fortælle os en historie. Hos Niels og Candra er der altid tid til en lille chat, et kram eller en strøg på kinden, hvad enten det er midt i vores undervisning eller et hurtigt møde på gangen. Her er et par eksempler på, hvorfor det netop er så sjovt at være sammen med de kinesiske pus. 

• Vi lærer dyrene: giraffe, dog, elephant. En af børnene har tilfældigvis en kæmpe giraf på sin t-shirt. Den peger hun på og Candra tager hende op til sig, hvor vi sammen viser hendes mave med giraffen på. Det sætter jo en hel bølge i gang, for pludselig søger alle de små pus efter dyr på deres tøj. Hver gang et af børnene finder sig et dyr på sit tøj, kommer det op til Candra og vi snakker lidt om dyret. Èn har et bjørnehoved på trøjen, én anden har en fisk på det ene knæ og en kat på det andet knæ, og en tredje har små elefanter i forskellige farver på strømperne. Dog sker det bedste, da en af drengene ved navn Dodo husker på sine underbukser. Han trækker bukserne ned til knæene og går med små skridt hen mod Candra for at vise den dinosaur der sidder på venstre side af underbuksen. Yoyo og Candra er flade af grin og Candra får hjulpet ham tilbage i bukserne igen efter en god snak om den grønne dinosaur.¨
• Denne leg leger vi også tit med farver og børnene nyder at finde farver på deres tøj. Det er alt fra en helt gul t-shirt til en lillebitte knap, en stribe, et bogstav eller en hårelastik - der er ikke det, de ikke spotter
•  I de små klasser starter vi altid ud med Row your boat, og så snart vi har været rundt og vinke eller kramme Hej så stikker de deres små arme frem og nogle kvækker endda ”arms out here”, som vi plejer at gøre det.
• Det hænder at børnene kopierer alt hvad vi gør, og nogle børn møder os med et ”goodmorning everyone”, blot fordi vi måske er lidt slemme til at sige ”everyone”. Så når vi kommer ind i klassen og siger ”goodmorning” siger de ”goodmorning everyone”.. Jah, jamen så kalder vi det det..
• Nogle af ungerne kører deres helt eget løb når det kommer til udtale: ”Gute morning” er der børn der konsekvent siger, mens andre hellere kalder ”monkey” for ”monsey”.
• Børnene er vilde med at lege ”London Bridge” ligesom den danske leg ”bro, bro, brille”. Men de elsker også opmærksomhed fra os.  Vi spørger dem ”Do you want to play London Bridge?”, hvorefter børnene bekynder at pludre lidt nyopfunde ord til melodien ”London Bridge is falling dooown”, hvilket vi tager som et ja. I stedet for at stille sig i en cirkel med hænderne på hinandens skuldre stiller de sig en cirkel rundt om os med armene oppe og tiggende blikke, der siger: ”Jeg vil lave broen med dig!”
• Når børnene har verdens mindste rifter, sår, myggestik med videre, så viser de dem til os med stor seriøsitet.
• Da jeg (Candra) var blevet bidt af 200 fluer/gnavpande lignende insekter var mine ben efter en uge godt fyldt med røde ar og sår. Nogle af børnene kom hen til mig med bekymrede blikke og pegede på mine ben mens de sagde ”Ying yu laoshi” (engelsklærer på engelsk). Jeg prøvede at forklare, at jeg altså godt vidste hvordan mine ben så ud, og at det hele nok skulle gå væk af sig selv.
• Flere kinesere jeg mødte mente, at jeg bestemt måtte til hospitalet pga. mine bens tilstand. En dag midt i min undervisning vinkede to af klassens lærere mig hen til sig. Den ene kunne engelsk og oversatte den ældre lærers ord. Den ældre lærer skrev diverse ting ned på en lap papir mens den anden lærer forklarede mig, at jeg skulle tage bus 116 til et hospital for at få fikset mine ben. Jeg takkede for deres hjælp, men forsøgte at forklare, at det altså blot var insektbid, og at jeg da for øvrigt lige stod og underviste deres klasse. 30 unger sad tålmodigt og ventede på at få legen igang.
• Vi har forsøgt at lære dem at sige vores navne, men de hænger ligesom ikke rigtig ved i de mindre klasser. I de større klasser kan de vores navne, som i børnehaven er forvandlet til noget lydende som  ”Niiiiels” og ”Zætra”..
• Vi starter og slutter hver lektion med en kramme/high five runde alt efter deres alder. De små elsker kram, de større er mere til en high-five eller ti, eller et pistolskud. Nogle klasser bliver alt for ivrige og løber allesammen og stiller sig rundt om os for en kæmpe gruppe krammer. Det går tit for vidt, fordi børnene simpelthen ikke får nok, og bare bliver stående selvom vi krammer og klapper. Efterhånden har vi fået dem lært, at vi kommer rundt til alle, så de bare skal blive siddende. Vi har derfor opnået nogle velfungerende kramme-runder.